Print this page
profil


KRAM TELECOM A/S - Hvem er vi ?

KRAM Company ApS blev startet af Berith og Henning Holtebo i 1996. Til formålet købte man "Den gamle Skole" i Vestervig, hvor der var plads til både at drive firmaet og til at bo i privat. Fra starten var sortimentet forholdsvist smalt med fokus på tasker, ladekabler, holdere og batterier, samt lidt tilbehør. Kontakten blev lagt til de fleste danske butikker og montører gennem årene fremover, samtidig med at produktsortimentet også blev kraftigt udvidet. Butikssortimentet og monteringssortimentet har begge dele været KRAM's hjørnestene siden 1998.

Virksomhedens tidslinie

1998 – lancerede KRAM serien af Uniq Mount, bilspecifikke metalbeslag, der bragte os et godt kendskab og salg til de danske montører.

1999 – startede vi med at tilbyde vores egne Radio Mute produkter, under navnet Drive & Talk.

2005 – flyttede KRAM TELECOM A/S så til Hurup til større lokaler, hvor der sidenhen er blevet bygget til over tre omgange.

2011 – lancerer KRAM vores serie af telefon specifikke holdere, under navnet FIX2CAR®.

KRAM TELECOM A/S har i dag ca. 20 ansatte, der hver dag gør vores bedste for at prøve at sælge nye og spændende produkter ud til det professionelle marked gennem diverse butikker, montører og bilhuse.