BURY Technologies er et tysk familie-ejet teknologi-selskab, der siden 1987 har udviklet både hardware og software til bilindustrien. Der er i 2021 ca. 2.200 medarbejdere, hvoraf de ca. 540 er ingeniører. Firmaet har hovedsæde i Löhne i Tyskland, samt egne produktionsfabrikker i Polen og Mexico.
Ligesom det franske firma Parrot har BURY også siden starten af 00'erne udviklet og produceret håndfri sæt til eftermontering i biler, varevogne og lastbiler. Vi, KRAM Telecom, har udviklet bilspecifikke kabler til plug-and-play monteringer af produkterne fra BURY, Parrot, NOKIA, Motorola, samt håndfri sæt fra en række mindre kendte brands. Vi har også haft mange kunde-specifikke projekter sammen med bl.a. BURY over årene, og da Parrot stoppede med at producere håndfri sæt i 2019, har det været naturligt for os at vælge BURY som vores fremtidige leverandør af håndfri sæt.
Hos KRAM Telecom har vi valgt at tilbyde produkterne CC 9048 og CC 9056 Plus fra BURY. Fælles for disse to produkter er at de begge ligesom Parrot leveres med et standard ISO kabelsæt, hvor det 2 x 12 polede hoved-stik er nøjagtigt ens med Parrots tilsvarende stik. Det betyder at alle vores kabel-linier kan anvendes på samme måde som for Parrot.
BURY CC 9048 svarer til et Parrot 9000, dvs. uden skærm, men med en lille fjernbetjening, der kan styre samtaler og din musik.
BURY CC 9056 Plus svarer til et Parrot 9200, dvs. med skærm, men uden fjernbetjening da skærmen er trykfølsom. Der er ingen stemmestyring, men kontakterne vælges direkte fra menuen.
Læs videre på produktsiderne for de to produkter.
BURY lider desværre også under den globale komponent-mangel i resten af 2021 og måske starten af 2022, så manglende lager kan forekomme.